Oprør
Der er så koldt, koldt, koldt i min by, by, by
så vi laver bål i gaderne
danner kæder sammenhold, menneskelige skjold
maler slagord på facaderne, bemander barrikaderne
Har fået nok, nok, nok af at se, se, se
hele lortet falde fra hinanden
så jeg maner mig op siger fra siger stop
sætter hælene i, retter ryggen, holder fanen højt i mens at jeg bereder mig
Oprør, oprør
Og nu er det væk, væk, væk alt, alt, alt
det vi gik og byggede op
de har været forbi med rettesnoren, jævnet det hele med jorden
fordelt rovet mellem sig, efterlod os intet da de tog herfra
Det er så trist, trist, trist at være, være, være
vidne til hjerteløs umenneskelighed
at se ind i nogle øjne på en du ved fylder dig med løgn
holder dig for nar, de siger de giver, mens de tager flår skindet af endnu en proletar
Oprør, oprør
Så sender de deres drenge i byen med hjelme på, kampuniformer, visir og knipler parate til at
slå ned på enhver, som så meget som bare pønser på
at tilrane sig lykken, som enhver burde kunne nå
Oprør
Er det for meget, meget, meget at bede, bede, bede
om lov til at bestemme lidt over sit eget liv
og må vi samtidig blive fri for deres mangel på empati
deres selvvalgte idiosynkrasier
det er uanstændigt mangel på gode maner, og jeg indrømmer blankt, jeg ikke orker mere
Oprør, oprør
Der er så koldt, koldt, koldt i min by, by, by
så vi laver bål i gaderne.