Mørket har fundet mig
tavst giver jeg mig til kende
overgiver mig betingelsesløst
det her spil har ingen helle
Det emmer af stilhed
værker i en udslidt krop
og jeg har aftjent min værnepligt
de sidste kræfter er brugt op
Jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
mit eget åndedræt
Og solens sidste stråler
strejfer horisonten
jeg tager ingen afsked
der er alligevel ikke nogen her, der vil bryde sig om det
Jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
mit eget åndedræt
Jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
mit eget åndedræt
Jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
jeg kan næsten ikke mærke mit eget åndedræt
mit eget åndedræt