Kun Dig

Jeg savner dig, men du er gået omkuld på mit stuegulv
ja, du faldt for mig, da du mistede fodfæstet et kort sekund
det kom som et chok, der kom helt ud af det blå
og skønt jeg strakte mig så langt mine arme rakte, kunne jeg ikke nå dig
jeg savner dig 

Jeg mangler dig ved min side, i min seng, i mit liv
jeg vil gå langt for dig, det må du vide, hvis nu du er i tvivl
men mine veje er uransagelige som herrens, fører ingen vegne hen
det er blot et virvar af vildspor, flugtruter og veje der ender blindt
jeg mangler dig

Kun dig
jeg mangler dig
der er kun dig
der er kun dig

Jeg elsker dig, når du er fuld af håb for os begge to
og tilgiver mig alle mine krumspring og åbenlyse fejl
og stædigt nægter at lade falde, hvad der ikke burde kunne stå
og forfægter alle mine forsøg på sabotage og hvisker ro på
jeg elsker dig 

Kun dig
jeg elsker dig
der er kun dig
der er kun dig

Ja, dig
jeg elsker dig
der er kun dig
der er kun dig