Når de sidste bliver de første
når de mindste bliver de største
når de svage finder fæste
og de stærke de får tæskene
når tågen den letter
og stemningen fortætter
og de endeløse nætter
endelig slutter
Så kalder du da på mig babe, det gør du da, det gør du da ik
Og når hvisken i krogen
bliver til snak ved havelågen
og den snakken bliver en råben
så de døsige bliver vågen
Når de fortabte fattes mod
og der plantes tanker i hovedet
og de tanker slår rod
og danner bobler i blodet
Så kalder du da på mig babe, det gør du da, det gør du da ik
så kalder du da på mig babe, det gør du da, det gør du da ik
Når de magtesløse finder sammen
og sammen finder takten
står skulder ved skulder
overfor overmagten
Når de ydmyge retter ryggen
og skærper retorikken
og man mærker jordens rysten
og høre bombens tikken
Når det tavse flertal skriger
at snakken stopper her
og sætter handling bag ordene
så det runger i korridorerne
Så kalder du da på mig babe, det gør du da, det gør du da ik
så kalder du da på mig babe, det gør du da, det gør du da ik
Når de døve de hører
når de blinde de ser
når de forblommede forstår
hvad det er, der er på færde
Og når de stumme de synger
så hele lorte svinger
og murerne de skælver og
kirkeklokkerne de ringer
Så kalder du da på mig babe, det gør du da, det gør du da ik
så kalder du da på mig babe, det gør du da, det gør du da ik